Nogle ledere ringer til mig fordi de gerne vil have faciliteret en strategiproces, blive klogere på organisationens kerneværdier eller have hjælp til bedre kommunikation.
De ringer ikke fordi de vil ud og vandre.
De ved ikke, at sansebaseret vandring er svaret på deres spørgsmål.
Nu ved DU det, og jeg uddyber gerne for at gøre dig klogere.
Vidste du, at sansebaseret vandring er en metode der kan bruges både til udvikling af mennesker og udvikling af organisationer?
Vi tager mennesker først.
Sanser er menneskets pegepind, til at forstå det der sker inden i os, og ude omkring os. Sanserne hjælper os med at mærke efter, fornemme, tro på, opleve og erfare. Du kender de fleste sanser og bruger dem alle hver dag. Du mærker varmen på hånden med din følesans. Du nyder den bitre kaffe med din smagssans og deltager i samtaler med din høresans.
Vi har også sanser som vi ikke er så opmærksomme på. Det er fx vores bevægelsessans. Den vi også kalder for kinæstetisk sans. Når vi vandrer i naturen, så bruger vi alle vores sanser mere og dybere end vi gør, når vi sidder indenfor i stabil varme på vores kontorstol.
Så tager vi organisationen.
Hvordan kan man udvikle en organisation gennem sansebaseret vandring? En organisation er jo en fiktiv størrelse, som i bund og grund består af mursten, aftalepapir og et brandnavn vi har opfundet til lejligheden. Nå ja, organisationer består også af mennesker. Mennesker ER organisationer. Jeg ved godt at nogle organisationer er menneskeløse og mest består af fiktive værdier. Den type organisationer dur ikke til en sansebaseret vandring, men alle andre gør.
Jeg inviterer ofte ledere med på vandring, som en del af en strategiproces eller som metode for bedre samarbejde, kommunikation eller bedre forståelse for hinanden som mennesker.
Det er samme greb jeg bruger, når det handler om udvikling af organisationer
En strategi betyder for mange organisationer, en plan for fremtiden. En strategi kan også være en metode til at tilgå fremtiden. Lige meget hvordan i arbejder med strategi, så bliver strategien udarbejdet af mennesker der sanser, og jo dybere og kraftigere sanseapparatet arbejder, jo være sanselig, menneskelig og dyb bliver jeres strategi.
Hvis du har besøgt et kunstmuseum for nylig, og mærket suset i kroppen i det øjeblik du oplever et værk der bare “taler til dig”, så ved du hvad sansning kan gøre.
Det er samme effekt du kan opleve når du står midt i en skov og mærker træernes susen, kigger op og opdager hvor lille du er.
Prøv at gå en tur på stranden, stå med bare tæer i sandet og mærk den kolde vind fra øst, luk øjnene og træk vejret dybt. Alle dine sanser er spil her, og de stimulerer hver en celle i din krop.
Dét er sansebaseret vandring.
En bevidst afstemt og særligt tilrettelagt vandretur, hvor alle dine sanser kommer i spil. Hver en sansning kan du omsætte til dit lederskab, din strategi og udviklingen af din organisation.
Jeg hjælper dig med at fange sanseindtrykket, og jeg hjælper dig med at omsætte dine oplevelser til konkrete handlinger i din hverdag. Du skal blot møde op – og være!
Husk vandrestøvlerne, for vi skal ud i naturen – sammen!