Yes – hvor var det fedt at være på retreat! Jeg vil gerne anbefale ALLE at tage på retreat. Bare en lille tur. Bare en gang i mellem. Det er mere givtigt end du aner. Retreat betyder “at trække sig tilbage”. Du kan vælge at trække dig tilbage i stilhed, alene eller sammen med andre. Der er ikke en særlig opskrift på at gennemføre et retreat. Du skal selv mærke efter hvad der er godt for dig.
Se den lille video fra mit retreat.
Jeg troede egentlig ikke at jeg skulle afsted i år. Jeg havde travlt med at have travlt. Jeg havde mange opgaver jeg skulle løse. Og det var også lige ved at være jul. Og gaver. Og familie… Undskyldninger var der mange af.
Det var min coach som skubbede mig afsted. Jeg havde bedt hende om hjælpe til at lave markedsføringsstrategi mit nye produkt. Det ville hun ikke før jeg havde tænkt mig rigtig godt om, og overvejet hvad mit produkt egentlig er, og hvem min målgruppe egentlig er.. Ups!
Hun foreslog mig at jeg brugte 3 dage på mig selv, hvor jeg gennemgik en “tur i Uét”. Teori U er en model og en teknik som jeg tidligere har anvendt når jeg har haft brug for en selvransagelse, eller haft brug for at udvikle nye produkter eller projekter. Steen Hildebrandt har blandt andet skrevet en udmærket introduktion til Teori U.
Teorien går ud på, at du fra at bevæge dig lige ud af landevejen i livets daglige trummerum, så stopper du nu op. Holder op med at “downloade” det du plejer. Du giver slip på hverdagen og ligger hverdagens opgaver på hylden. Derefter bruger du noget tid på at “afklimatisere” dig. Det vil sige at du ryster hverdagen af dig og laver noget andet eller laver ingenting. Derefter kan du nemlig bevæge dig ned i bunden af “Uét” hvor du går ind i en tracelignende tilstand uden tanker, uden aktivitet og uden krav. Slipper alt gammelt og nyder stilhed og ingenting.
Derefter kommer du langsomt tilbage og arbejder videre med de tanker eller ideer som er kommet frem. På den måde kan du vandre videre ud af hverdagens landevej, men med ny indsigt og nye tanker som ikke blot tager udgangspunkt i noget du kender i forvejen.
At gennemgå teori U er en meget svær øvelse. Jeg fortæller i min lille video om hvorfor jeg blev nød til at SNYDE…
Jeg valgte at tilbringe 3 1/2 dag i Huset på Strynø. Huset er et refleksions- og skrivehus for især forfattere. Det var helt perfekt til mig. Strynø er en smuk lille ø som ligger ca. 35 minutters sejltur fra Rudkøbing på Langeland. Øen er et blik tilbage til dengang far var dreng, og smeden skoede hestesko i smedjen. Strynø er også stilhed og fugle på træk. Du kan læse mere om Strynø HER.
På mit retreat udarbejdede jeg materiale til mit visionboard for 2017. Jeg lavede også en 2020-plan for min virksomhed og fandt 4 fokusområder som jeg skal arbejde videre med fra 2017 til 2020.
Jeg har lavet en lille video om hvordan DU kommer i gang med at skabe dit eget Vision board. Det håber jeg at du kan lade dig inspirere af.
Her kan du se videoen