Sådan arbejder ledere med indre bæredygtighed 

Når vi er i stand til at se os selv som en del af et større økosystem, så forstår vi bedre, hvad indre bæredygtighed er – det handler om at skabe de bedste betingelser for liv på alle plan. 

Artiklen er udgivet af Dansk HR i online magasinet Ledelse I Udvikling i december 2023

 

– Vi har i flere årtier haft stigende stress og mange stresssygemeldinger. Det stiger både i Danmark og hele verden. Stress er et udslag for vores manglende evne til at skabe indre bæredygtighed, fordi vi har udfordret vores systemer – både organisationer og vores egne indre systemer. I effektivitetens navn har vi glemt bæredygtighed. Men vi kan ikke presse systemet mere i jagten på effektivitet. Jeg oplever at organisationer lider, når systemer kollapser. Det koster dyrt på alle fronten. Både menneskeligt og samfundsmæssigt.

Ordene kommer fra Nanna Lise Vester, kommunikationschef i Odense Kommune, og er et tydeligt billede på, hvorfor det er helt essentielt at sætte fokus på indre bæredygtighed.

 

Bevidstheden om egne mønstre 

Vi har spurgt en række ledere og eksperter om deres syn på, og erfaringer med indre bæredygtighed, for at vise, hvordan ledere i forskellige organisationer arbejder med det uhensigtsmæssige arbejdsliv, vi har skabt gennem årtier.

Signe Hollensen er marketingschef i Kredsløb, der arbejder med affaldssortering og fjernevarme i Århus. For hende er indre bæredygtighed, hendes egen indre tilstand, og et begreb for hvordan hun passer og plejer den.

– At arbejde med min egen indre bæredygtighed vil sige, at jeg bliver mere og mere bevidst om mine egne mønstre. Både som mig selv, og mig som leder. Man kan sige, at jeg passer det indre, som var det en have, jeg kan næres af, og som kan give til andre. 

Indre bæredygtighed handler om at skabe noget værdifuldt i mit arbejde, minder Casper Mysling fra Bayern Autogroup os om. Jeg opnår noget værdifuldt indeni, når mit arbejde giver mening. For mig giver det ikke mening at sætte plastikdimser på metal, hvis jeg ikke kan se logikken med hvad det skal bruges til, fortsætter Casper Mysling. Værdien opstår, når vi skaber noget meningsfuldt i hverdagen.

– For mig er indre og ydre bæredygtighed tæt forbundet, fortæller Renata Edsbjerg fra Human Revolution, der også er kvinden bag “De 12 indre menneskerettigheder”. Når vi arbejder med indre bæredygtighed, arbejder vi med vores indre natur, hvor den ydre bæredygtighed er naturen omkring os. Vi er alle en del af et større økosystem, derfor handler det om, at skabe nærende betingelser for at liv kan trives på alle plan.

 

Indre bæredygtighed handler i høj grad om psykologisk tryghed

På Kredsløb arbejder vi ikke med begrebet indre bæredygtighed, men med elementer af psykologisk tryghed, byder Signe Hollensen ind med. Psykologisk tryghed hænger sammen med nervesystemet, så hvis man skal arbejde med ydre bæredygtighed, så skal man først og fremmest arbejde med sin egen indre tilstand.

Nanna Lise Vester mener dog, at det hele tiden er en balancegang. Vi skal se den indre bæredygtighed som både noget individuelt og noget fælles. Det kollegiale er vigtigt. 

– Det er ligesom at fælde en hel skov på én gang. Organisationen kan godt holde til at vi fælder et træ af gangen. Der går lang tid før skoven kommer igen, hvis vi fælder det hele på én gang. Der er noget med rodforbindelser i en skov, hvor træerne får kraft fra hinanden og hjælper hinanden. Mennesker er ligesom træerne i en skov. Vi skal passe på hinanden, så vi ikke vælter i stormen.

 

Sårbarhed, meditation og nervesystem

– Der er på mange måder tale om et helt nyt ledelsessprog, fortæller Mai Christina Manaa. Jeg oplever en form for grænseland i sproget i denne tid, hvor nye ord definerer den indre bæredygtighed. Vi har brug for at være modige og tage sårbarheden og sanserne meget mere ind i ledelsesrummet. 

– Vores afdeling er en del af en stor koncern, Bayern Group, fortæller Casper Mysling. I ledergruppen er vi blevet gode til Teamsmøder, men der mangler ofte den fysiske kontakt og smalltalk på lederniveau. Vi skal huske os selv på at mødes, selv om det ikke er nødvendigt rent fagligt. Man får lige taget temperaturen og mærker hinandens hjerteslag.

Signe Hollensen stemmer i. Jeg flyver hurtigt med, og det går stærkt nogle gange. Fokus på nervesystemet er en radikal ny måde at arbejde med min indre bæredygtighed, så jeg kan blive så bevidst så muligt. Dvs. træning og meditation flere gange om ugen. Jeg øver mig i at observere mig selv, lære hvordan min aktuelle tilstand påvirker min ydre tilstand, og hvordan mine omgivelser påvirker mig.

 

Tendens – der er noget med tempoet

Min indre bæredygtighed er røget fløjten, fortæller Steen Bonke Sørensen. Jeg troede, at det ville være anderledes at være leder på kulturinstitutionen Stevns Klint Experience end hos en international virksomhed. Jeg havde en plan, som ikke virkede, og nu må jeg lave en ny plan, hvor der er plads til mere balance mellem arbejde og fritid – både hos mig selv og mine medarbejdere. Samfundsmæssigt er vi nødt til at lægge om. Vi skal ændre vores forbrugs- og adfærdsmønstre radikalt. Jeg tror vi alle sammen skal skrue en lille smule ned for vores forventninger til økonomi og forbrug, fortsætter Steen Bonke Sørensen. 

– Der er noget med tempoet i samfundet, fortæller Nanna Lise Vester, da vi spørger ind til fremtidens løsninger. Vi skal ned i tempo. For høj hastighed i beslutninger og projekter giver både dårligere kvalitet og tærer på medarbejdernes indre balance. Vi skal lære at finde en rytme, hvor ting haster lidt mindre og vi prioriterer det, der virkelig er vigtigt at få løst. Det er ikke alt, der haster, og for hvis skyld haster det?

– Noget af det, der er så vanvittigt, er kompleksiteten – fordi den bliver større og større, forklarer Renata Edsbjerg. Vores rationelle hjerne, kan slet ikke favne det, der sker omkring os mere. Vi skal turde aktivere vores sanser mere og begynde at bruge vores intuition som en super power. 

– Jeg tror det kræver nogle ledelsesmæssige forandringer, hvis vi skal have et mere bæredygtigt arbejdsliv i fremtiden, slutter Mai Christina Manaa af. Det handler om det mentale mindset og dialogen. Ledere skal i fremtiden være mere facilitatorer end ledere. Som leder skal man facilitere sine medarbejdere, så de kan agere bedst muligt.

 

 

Hvad kan vi lære af nutidens ledere? 

Når vi hører ledernes forundring og respons på, hvad indre bæredygtighed er for dem, resonerer det med vores teoretiske perspektiver på den omstilling, der er i gang. Perspektiver, der bl.a. er inspireret af Frederik Laloux, Hartmund Rosa og Laura Storms tanker omkring sociokrati, resonans og regenerativ ledelse m.m.

 

1. Vi er alle en del af et større øko-system. Indre bæredygtighed handler ikke kun om trivsel på individniveau. Det handler om at se den enkelte som en del af et større økosystem. Skaber vi først ubalance et sted, smitter det af på resten af økosystemet. 

 

1. Brug alle dine sanser –  ikke mindst din intuition. Du kan ikke tænke dig til indre bæredygtighed. Verden er kompleks, og vi kan ikke begribe alt og regne alt ud. Som leder kræver det, at man tør tage alle sine sanser i brug og bruge sin intuition langt mere.

 

1. Giv slip. Som ledere lykkes vi bedst, når vi tør give slip på magten og overlade lederskab til medarbejderne. Vis tillid til dine medarbejdere og se alle som potentielle ledere – og understøt medarbejderne ved at facilitere frem for at lede processen.

 

• Brug naturen som mentor. Når vi ser på organisationen gennem naturens linse, kan vi bedre se, hvad der skal til for at skabe en naturlig balance i organisationen. Ligesom naturen gør plads til forår, sommer, efterår og vinter, så gør vi plads til forandring, fordybelse og restitution for at opretholde en god balance. 

• Hav tålmodighed. At skabe en organisation med fokus på indre bæredygtighed tager tid. Vi kan ikke aflære alle de gamle mønstre fra den ene dag til den næste. Vi skal have tålmodighed og mod til at lære undervejs i processen i takt med, at den nye kultur tager form.

 

Med andre ord, skal vi ikke længere acceptere stress i alle systemer. Vi skal som ledere og facilitatorer have modet til at gøre noget nyt. Turde tænke, mærke og tro på, at vi sammen kan sprede positive ringe i vandet og skabe de forandringer, der skal til for at skabe bedre trivsel og indre bæredygtighed

 

 

Har du brug for et godt råd? 

 

Mai Christina Manaa:

Når du har et møde, så se på projektet som et drivhus med levende planter, der har den sol, og det vand der skal til, for at de kan vokse og gro. Både ledere og medarbejdere kan være gartnere, der giver planterne den rette næring for at få dem til at vokse optimalt. 

 

Nanna Lise Vester: 

Hav tillid til dine kollegaer. Vi skal ikke udstille vores privatliv, men vi skal finde en balance, hvor vi kan fortælle det, der fylder i vores hele liv. Lad vær med at spille superhelt. Lyt til dine medarbejdere, og lad dem være trygge ved, at de ikke bliver sparket ud, fordi livet slår en krølle.

 

Casper Mysling:

Tag fat om kommunikationen så hurtigt som muligt fx ved 1:1 møder. Det betyder rigtig meget. Lav arrangementer og events som styrker fællesskabet. Det fastholder medarbejderne og giver glæden ved at blive hængende. Det kan være koncerter, pølsevogn mv., som medarbejderne synes er fedt at gøre sammen.

 

Steen Bonke Sørensen:

Kig på det hele menneske. Kig på dine medarbejdere hver især og forstå, hvilket menneske de er, og hvilke behov de har. Medarbejdere er ikke bare en ressource. De er mennesker. Tilrettelæg et arbejdsliv sammen, så I får et bedre arbejdsmiljø og et bedre fællesskab.

 

Signe Hollensen:

Find en måde at observere dig selv på, fordi du er dit ledelsesredskab. Hvis du ikke kan se dig selv, så kan du ikke forandre dig. Du kan være i naturen og have dygtige folk omkring dig til at guide. Og helt konkret kan du bruge meditation til at træne dig selv, for at observere dig selv bedre.

 

Renata Edsbjerg:

Begynd at opdage, hvad det er for nogle grundlæggende principper, du arbejder ud fra og er menneske i verden på. Vær nysgerrig på, hvornår du føler dig adskilt fra din natur og i konkurrence med verden omkring dig. Ting tager tid, og alt skal ikke nødvendigvis begribes. Hav tålmodighed, mod og visdom til at tage det lange seje træk i stedet for at afkræve resultater her og nu.

 

Forfatterne bag artiklen:

Rikke Louise Fage-Fjord, Antropolog, Coach & Facilitator af Indre Bæredygtighed, Speak Up Now

Co-founder af NGO’en Human Institute for Inner Sustainability. 

Rikke Louise er særligt optaget af regenerativ ledelse, social ulighed og mangfoldighed. Underviser i indre bæredygtighed og faciliterer workshops og forløb med fokus på naturlig trivsel. 

 

 

leder

 

Kristine Karlshøj, Vandrecoach, facilitator og procesdesigner. Direktør i konsulentbureauet Karlshøj & Co

Kristine er særligt optaget af regenerativ ledelse som fremtidens svar på ledelse af mennesker. Underviser i coaching og forandringsledelse på diplom i ledelse. Faciliterer udviklingsprocesser meKristine Karlshøj – regenerativ ledelsed mennesker i organisationer.