Jeg er guide på en vandretur på Langeland for en gruppe ledere. De har valgt at vandre 2 dage på Langeland, fordi her er ro og smuk natur. En af dem sagde faktisk bagefter, at strandene på Langeland “råbte på eftertænksomhed” i hendes sjæl. Det var virkelig fint sagt.
Igennem de sidste 3 år har jeg med jævne mellemrum inviteret ledere til at vandre på Langeland. Jeg kan ikke forestille mig noget bedre sted at starte en udviklingsproces med et menneske. Mine vandreture giver også flere turister til Langeland i skuldersæsonen, og flere tager deres familier med på ferie på øen bagefter.
Vandreturene er også med til at booste øens erhvervsliv. Jeg samarbejder nemlig med flere mindre virksomheder i forhold til overnatning, indkøb af mad, bål om aftenen og transport af bagage. Samarbejdet gør, at der kommer flere indtægter til Langeland og vi bliver alle skarpere på at forme de rigtige produkter til de rigtige kunder.
Kender du HIKE FYN og SHORES?
Lige nu deltager jeg i et fynsk fokus på vandreturisme. Projektet hedder HIKE FYN. Jeg har som virksomhed fået tildelt nogle timer med en konsulent, der kan hjælpe mig med at styrke min virksomhed i forhold til vandreturismen på Langeland. HIKE FYN hjælper med at finde potentialet for natur og vandring, så flere mennesker kan få glæde af naturen.
Den Langelandske natur er simpelthen uovertruffen og healende for fortravlede mennesker. Os der bor her til hverdag, tænker måske ikke så meget over det, men vi kender alle følelsen af at køre over broen, sænke skuldrene, og komme hjem til øen. Dem der kommer udefra oplever også en umiddelbar ro og afstressende følelse når de opholder sig i den langelandske natur. Det er helt unikt.
Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at Langeland bliver markedsført som et unikt naturområde, hvor mennesker kan komme og opleve en NATURLIG VÆREN i naturen. Vi har et kæmpe potentiale for at understøtte dette, ved at skabe flere skovområder ved at omlægge landbrugsjord til ny skov, give plads til mere vild natur, flere vådområder og tiltrække flere dyr i naturen. Vi har også et kæmpe potentiale for at skabe flere smukke vandrestier, spændende cykelruter og god adgang til havet.
Hvad angår havet og aktiviteter på og nær havet, så spiller SHORES Langeland er kæmpe positiv rolle. Jeg er selv partner i SHORES, og glæder mig hver dag over det gode arbejde der bliver lagt for at skabe synlighed om Langeland som et aktivt og naturligt vandland
Langeland er rekreation
Tænk at 12.000 mennesker på Langeland, kan leve i et naturområde med vild natur og masser af skov. Langt fra stress, jag og larm. Det er da fantastisk. Mange af os der bor på Langeland, har jo netop valgt at bo på øen fordi her er fredeligt. Her kan man skabe et stille liv med naturen. Gå en tur, rode i sin have, hilse på naboen og svømme i havet.
Mange flytter til Langeland for at få rekreation. Jeg har talt med flere som er flyttet til langeland fordi de kan få lov til at være sig selv. De kan leve i stilhed med sig selv og finde meningen med deres liv. På Langeland kan man være ét med naturen – og det er netop naturen der kan helbrede vores fortravlede liv, og sikre os et godt liv.
Om nogle uger kommer der igen et hold ledere på besøg, for at vandre 2 dage sammen med mig. Jeg får allerede smsér fra dem. De glæder sig til at mærke den særlige stemning som øen rummer. og jeg glæder mig til at vise den healende natur frem, så de kan få så meget naturlighed med hjem, så muligt.
Jeg har sat prisen ned på ALLE mine vandringer…
Jeg ved godt, at det ikke giver nogen mening at sætte priserne ned, når prisen stiger på mange andre produkter lige nu…
MEN
Naturen koster ikke ekstra!
Naturen tager ikke – naturen giver.
Derfor vil du opleve at alle priser nu er INKLUSIV moms i stedet for EKSKLUSIV moms på min website.
Det gælder både VisionWalks, VinterVandringer og VandreCoaching!
Helt kort om forskellen på vandreturene:
VisionWalk er en 2-dags vandretur på Langeland (især for dig der er leder og trænger til 2 dages frisk luft og ro til at tænke) Vi er max 6 personer afsted, og vi overnatter i luxusshelter, går langs vandet, og tænker mere end vi taler.
VinterVandring er en 1-dags vandretur på Langeland, hvor vi går 15-18 km i en gruppe. Der er opgaver undervejs som relaterer til dit arbejdsliv og din udvikling.
VandreCoaching er en 3- timers 1:1 coachende samtale – bare dig og mig. Vi vandrer der hvor det er bedst for DIG, og jeg giver al min opmærksomhed til dig og dit lederskab.
Jeg glæder mig til at vandre med dig!
KH Kristine