Hver dag smides masser af mad ud, og dermed forvandles en madvare til skrald. Det er spild af god mad at kassere maden, før den er udtjent. Vi er med på, at lovgivningen ikke giver forretningerne mulighed for at sælge varer, der har overskredet sidste salgsdato, men madspild hører ingen steder hjemme i et samfund med fokus på overforbrug og madmangel.
Derfor er det bedst at skralde om vinteren
Vi oplever, at skralderiet er et storbyfænomen. Vi kan i hvert fald se, at der er et andet, mere afstandstagende forhold til skralderiet på landet. Det er ikke noget, man gør. Hver mand passer sin egen skraldespand. Til gengæld møder vi større forståelse og nysgerrighed omkring skralderi, når vi taler med byfolket.
Vores erfaring er, at det er bedst at skralde om vinteren. Det er koldt som et køleskab udenfor, og dermed ligger madvarerne køligt i containerne. Hvis du gerne vil prøve at skralde, så vælg en kold måned. Tag eventuelt en god ven med, og en stor hue, hvis du ligesom Kristine er en smule flov over, om nogen opdager, at det er dig der løber rundt blandt Brugsens containere efter lukketid. Brug sund fornuft og dine sanser for at undgå fordærvede fødevarer.
Hjemme-skralderiet
Vi bruger det vi har. Og vi bruger det hele. I vores køkken er der ikke meget affald når vi har lavet mad. og dermed får vi ikke ret meget restaffald.
Når vi ordner grøntsager, ødsler vi lidt med resterne, fordi vi har rigeligt med grønt. Så alle toppe og afskårne dele ender i komposten. Vi har en stor IKEA spand med låg stående i køkkenet. Vi fylder spanden helt op hver uge. Spanden tømmer vi i en kompostbeholder, der står ved siden af den almindelige skraldespand. Umiddelbart er det en tåbelig placering i forhold til køkkenhaven, hvor komposten skal bruges senere. Men i forhold til den daglige rytme med affaldstømning, er det genialt at tømme kompost, plastik, pap og restaffald nogenlunde samme sted.
Hallo hallo
De fødevarer vi køber på dåse, giver både et supplement til årets høst fra køkkenhaven, men også mulighed for at tilføre husholdningen mere eksotiske råvarer som oliven og artiskokker, som vi ikke selv kan dyrke. Dåserne vasker vi i opvaskemaskinen og samler i en stor sæk på fjernlageret.
Vi ved endnu ikke helt hvad metaldåserne skal bruges til, men lige pludselig opstår der en spændende ide til et kunstværk eller en installation i haven. Nu samler vi bare dåserne og satser på, at fantasien blomstrer i takt med, at tiden går. Kim har haft en idé med at bruge dåserne til “hallo hallo”. Kan du huske, hvordan du som barn lavede en telefon af 2 dåser og en snor? Du kan via snoren transportere lyden. Det er vild syret og ganske magisk. Nu har vi omkring 300 dåser i sækkene, så vi kan udstyre hele vores landsby med “hallo hallo” telefonudstyr i resten af vores levetid.
Dette essay er fra bogen BÅL ALMANAK, skrevet og udgivet af Kristine Karlshøj og Kim Kierkegaard fra Food & Fire
BÅL ALMANAK – Bogen om bål hele året. Bogen guider dig gennem årets 12 måneder. Hver måned får du en introduktion til årstidens råvarer, og en opskrift med mad på bål, samt et essay hvor vi mener noget om livet på jorden.
Bogen kan købes i alle online boghandlere og i shoppen
