Sådan kan du omsætte de teoretiske regenerative principper til konkrete praksisnære tiltag i din organisation.
Hvordan kan jeg hjælpe ledere med at omsætte regenerativ teori til praksis? Det spørgsmål har optaget mig meget de sidste mange år i takt med at flere internationale teoretikere som Otto Scharmer, Frederic Laloux, Giles Hutchins og andre regenerative fortalere har antydet, at et paradigmeskift indenfor ledelse var på vej.
Mit håb er, at flere ledere forsøger sig ud i den regenerative ledelsespraksis, og på egen krop opdager, hvor let det er at tale om naturlig ledelse, og hvor svært det er at gøre det i praksis, hvis vi ikke øver os. Vi har i mange generationer hyldet den industrielle samfundsstruktur, med fokus på vækst og hurtighed. Den tid er passé. Vi er på vej ind i et nyt ledelsesparadigme, som kræver at vi tager stilling til, om vi vil arbejde med naturen eller imod naturen.
Først bør vi se på de tre niveauer af regenerativ ledelse, for at kunne bevæge os dybere ind i den regenerative selvledelse – ledelse af selvet.
De tre niveauer af regenerativ ledelse
Regenerativ ledelse handler om at give mere tilbage til naturen, end vi tager. Det betyder at mennesker i fremtiden bliver nødt til at reparere, genopbygge og skabe balance for livet i og omkring os med udgangspunkt i naturens intelligens. Igennem flere hundrede år har vi hyldet den maskintænkende industrielle revolution, hvor vi massivt har ødelagt mere end vi har skabt, hvilket har ført til naturens forfald. For at arbejde regenerativt må vi derfor anerkende, at det indebærer en helhedsorienteret forståelse og tilgang at bedrive ledelse i fremtiden (Hutchins & Storm 2023). Når vi betragter naturen som vores guide, kan vi opdage, at alle levende systemer fra små celler til fjerne galakser er integrerede helheder, og alt er gensidigt afhængige af hinanden.
Det regenerative ydre økosystem – Omverden
Det yderste niveau i regenerativ ledelse handler om det store økosystem. Det vil sige al den natur, der omgiver os, og som vi mennesker er en naturlig del af. Mennesker har gennem tusinder år øget adskillelsen mellem det ydre (materielle) og det indre (åndelige) i det store økosystem.
Et økosystem er karakteriseret ved et større antal forbundne organismer, som er afhængige af hinanden. Regenerativ ledelse handler i det store økosystem om at genskabe sundhed og trivsel for alt liv og alle levende systemer fx samarbejdspartnere, kunder og naturen i sig selv. Den regenerative leder må sammen med organisationen tage medansvar for den indvirkning organisationen har på omverdenen.
Den regenerative organisation – En del af omverden
Levende systemer er karakteriseret ved deres selvorganiserende egenskaber, og kan kaldes selvledende organisationer (Laloux 2021). Deres evne er at sanse, fornemme og respondere – og dermed tilpasse sig forandringer og uforudsete situationer (sense- respond).
Vi har i mange årtier dyrket managementkulturen, der er det stikmodsatte af et økosystem. De forskellige organismer i økosystemet er selvledende og lever ud fra fælles principper. Den store artsdiversitet gør et økosystem resilient. En regenerativ organisation er en mangfoldig, selvledende organisme, styret ud fra almennyttige formål, hvor indsatsen kommer flere til gode.
Den regenerative organisation handler både om organisering, formål og trivsel. Amy Edmondson beskriver organisationers trivsel som evnen til at skabe psykologisk tryghed internt i organisationen som afgørende, når vi taler regenerativ ledelse. Den regenerative organisation er inspireret af naturens intelligens og skaber naturligt forbundethed med naturen, som ph.d. Simon Høegmark beskriver i hans forskning om mennesket, fællesskabet, sindet og kroppen. Vi ER natur – også som organisation.
Den regenerative leder – Ledelse af selvet
Det inderste niveau i økosystemet er lederens indre tilstand. Det er sind, ånd og måden vi tænker om og relaterer til os selv og omverdenen på. Som ledere påvirker vi vores omgivelser og det indvirker på de valg vi træffer.
Som Gandhi så indsigtsfuldt sagde for mange år siden: “As one change their own nature, so does the attitude of the world change toward them”. Regenerativ selvledelse er helt afgørende for at lede mennesker og organisationer i en mere naturlig retning.
I regenerativ selvledelse arbejder vi med at integrere naturens årsrytmer og mange cyklusser ind i liv og arbejdsliv. Det kan man gøre gennem åndedræt, diæt, kropsbevidsthed, vandring mv. Regenerativ selvledelse er også at skabe en forbindelse til naturens dybe rødder, så naturen bliver vores holdepunkt og udgangspunkt for at afvikle verdens kriser.
Du stirrer ud over vandet. Stranden er lang og smuk.
Du hører kun støjen af bølger, og bliver grebet af en voldsom eftertænksomhed.
Havet er voldsomt og dine tanker rumler lige så hurtigt som havets brus.
Der er en der vandrer meget hurtigt, og er langt foran og snart helt væk.
En anden vandrer ekstremt langsomt.
Det er svært at gå på stenene. De skarpe kanter, glatte flader, usikkert underlag.
Du bygger en skulptur på stranden, og mærker din æstetiske kreative åre boble.
Du troede ikke den fandtes inde i dig længere, og du blev rastløs.
Måger flyver i flok og skriger.
Vejen fører dig til næste punkt.
Du snakker med en makker om naturoplevelserne og du mærker for første gang en stor erkendelse.
Du holder et godt tempo og hun griner.
Den indre natur – den indre bæredygtighed
Giles Hutchin beskriver i “Leading by Nature”, hvordan inner and outer nature ikke blot er et udtryk for vores egen ageren, men afhængig og afgørende for hvordan andres ageren også udspiller sig. Vores indre natur er vores psyke, sjælen og vores væren. Vores ydre natur er vores relationer og handlinger.
Nu kender de de tre niveauer indenfor regenerativ ledelse, og kan herfra arbejde dig ind i “lederens indre natur”. Den indre bæredygtighed, som vi også kalder den regenerative selvledelse.
Selvledelse kan ikke stå alene, da arbejdet med organisationen og omverdens regenerative fokus afhænger af det fokus du som leder giver din egen selvledelse i en regenerativ kontekst. Men du kan starte med dig selv, og dit eget lederskab.
Når jeg samarbejder med ledere og organisationer, og anvender de regenerative principper i mine procesdesign, så har jeg altid disse to principper i spil:
Visualisering er vores fælles sprog, hvor vi kan tale sammen på flere niveauer uden at låse os fast på et sprog og en løsning. Visualisering udvider vores rammer og inddrager både drømme, ønsker, håb og konkrete løsninger.
Vandringen giver os et redskab til at inddrage naturen. Vandring foregår udenfor i den friske luft, hvor vi kan se naturen, mærke naturen og anvende naturens materialer i vores samtale.
Hvordan kan jeg hjælpe ledere med at omsætte regenerativ teori til praksis?
Tilbage til mit spørgsmål: Hvordan kan jeg hjælpe ledere med at omsætte regenerativ teori til praksis? Når jeg tager Otto Scharmers teoretiske briller på, så kan jeg hjælpe ledere ved fx at anvende Teori U som grundskabelon for udviklingsprocesser og vandringer. Når jeg tager Frederic Laloux´s teoretiske briller på, så kan jeg oversætte sense-and-respond ved at bruge sansebaseret vandringer. Når jeg tager Giles Hutchins teoretiske briller på, så får jeg cases og eksempler på regenerative ledere der allerede har gået vejen, og netop de eksempler kan give dig inspiration til at gå vejen selv, og tage et modigt skridt ind i fremtidens ledelse.
Skal vi springe ud i regenerativ ledelse sammen?
Kontakt mig på kristine(@)karlshoej.co eller 22 17 11 77