Æstetik kan defineres som den erkendelse, vi opnår via kunsten gennem sanser, følelser og oplevelser. Æstetik kommer af det græske ord: ”Aisthesis” der betyder noget i retning af ”sanselig erkendelse”, fornemmelse og følelse.
Der er altså en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser. Det æstetiske har et formudtryk som fx kan være at se en film, male et billede eller høre et stykke musik. Det æstetiske formudtryk taler særligt til sanserne og til følelserne. Vi kan lære, erkende og kommunikere om os selv og verden gennem oplevelser eller når vi producerer noget.
Fortolke, bearbejde og omforme
En æstetisk oplevelse giver os lyst til at kommunikere vores oplevelse videre. Den begejstrer og opmuntrer os til at fortælle den videre. Det vi gerne vil dele er både formen af oplevelsen og den refleksion som formen fremkalder hos os. Det æstetiske ligger i at fortolke og bearbejde indtryk af verden og omformulere dem til æstetiske udtryk. Dette omformning er det der kaldes en æstetisk læreproces. Selve læringen opstår, når man omformer sansede, følelsesmæssige indtryk af verden til æstetiske udtryk og kommunikerer med sin omverden gennem disse.
Æstetik i pædagogisk praksis
Malcolm Ross’ model af æstetisk i pædagogisk praksis beskriver hvad der er de vigtige elementer i etableringen af en æstetisk læreproces. Impulsen sættes hele processen i gang. Impulsen kan komme fra indtryk der giver lyst til at skabe noget. Det vil som oftest være noget der pirrer nysgerrigheden og sanserne. Det kan også være en oplevelse af følelsesmæssige erfaringer eller nogle nye oplevelser.
Som pædagog eller formidler er det vigtigt, at man sikre sig, at etablere de rammer, der gør, at børn og voksne engagerer sig følelsesmæssigt. Leg er grundlag for kreativitet. Gennem leg sættes det hele i gang. Leg er grundlag for al æstetisk virksomhed. Leg er frivilligt og lystbetonet.
Leg er desuden optimal betingelse for kreativitet.
De 4 delkompetencer i Malcolms model viser hvordan man udtrykker sig gennem den legende proces. Det kan fx være, at man bruger sin håndværksmæssige kunnen til at udtrykke sig gennem billeder eller en animationsfilm mv.
De fire delkompetencer udvikles når man er i en legende proces. Det hænger sammen med at man befinder sig i en tilstand hvor man er modtagelig overfor læring. Dette vil jeg kalde at være i ”flow”.
I flowzonen er man fuld af engagement og motivation. Man er nysgerrig og interesseret i at lære mere men det er stadig på et niveau, hvor man har kompetencerne til at være deltagende og på samme tid er det et niveau hvor man bliver stillet nogle udfordringer, som man kan magte.
Legens formål er derimod ikke læring og udvikling. Den er i højere grad intensitet og glæde i et socialt rum. Legen er arena for intens dyrkelse af færdigheder og kompetencer som sprog, intellekt, opfindsomhed, kreativitet og på den måde udvikler og erobre man disse grundlæggende færdigheder.
Æstetiske læreprocesser handler derfor grundlæggende om, at børnene og voksne eksperimenterer med at omsætte indtryk og følelser til æstetiske udtryk. Austring og Sørensen beskriver det således:
”En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden”
(Austring og Sørensen, 2006)
Hvor kommer det der æstetik fra?
Æstetik er den del af filosofien, der beskæftiger sig med det skønne, med kunsten og det erfaringsområde, der knytter sig til disse fænomener. Siden Platon og Aristoteles har filosoffer været meget interesseret i dette område, men grundlaget for en særlig filosofisk disciplin med navnet æstetik blev først skabt med A.G. Baumgartens værk Aesthetica (1750).
Æstetik betød dengang anerkendelsen af et nyt erfaringsområde, der ikke munder ud i rationelt kontrollerbar viden, men angår vores sensibilitet over for tingenes individuelle fremtræden. Det æstetiske har derfor flere forskellige betydninger.
En måde at tyde disse betydninger kunne være ved at dele dem op i:
1. En klassisk betydning hvor æstetik omhandler det skønne eller kunst
2. En betydning hvor æstetik omhandler det sanselige
3. og en hverdagsbetydning hvor æstetik omhandler den måde hvorpå fx børn udtrykker sig gennem æstetiske frembringelser.
A.G. Baumgarten indførte en skelnen mellem logisk og æstetisk erkendelse. Hvor logisk erkendelse handler om at opfatte omgivelserne med forstanden, handler æstetisk erkendelse om at sanse omgivelserne med følelserne først. Logisk og æstetisk erkendelse er ikke modstridende, de skal blot opfattes som to forskellige veje til samme mål.
Hvorfor bruger vi begreber æstetik så forfladiget i dag?
Begrebet æstetik er som en del af det moderne oplysningsprojekt med fokus på pædagogisk formilding, blevet mindre kultisk. Æstetik er ikke mystisk og kun forbehold fine folk og dyre kunstsamlinger. Æstetik er noget vi spiser til middag i provinsen. I dag er der stort set ikke forskel på om vi taler om kunst, kultur eller æstetik.
Samfundets udvikling gør, at begreberne er overtaget af den kommercielle underholdningsindustri og professionelle medier. Alle begreber bruges i flæng og er blevet identiske størrelser. Og det er ikke sikkert, at det gør så meget. Det vigtigste er nok, at vi er klar over den udvikling vi tager del i.
Æstetiske læreprocesser
Vi kan sige, at æstetikken er bindeled mellem den overgribende kultur og de kunstneriske praksisformer. Jeg mener det er vigtigt, at det æstetiske ikke forfladiges og bliver ligegyldigt. I ligegyldigheden stilles ingen kritiske spørgsmål, og det er netop gennem dét at vi undres, at det æstetiske kan hjælpe os med spørgsmål til verdens fænomener.
I mit mangeårige arbejde med børnekultur brugte vi begrebet æstetiske læreprocesser i flæng. Der er stort set ikke en proces som ikke lige har været inde og snuse til noget med æstetisk læreproces. På den måde bliver begrebet hurtigt uinteressant. Det samme gør sig også gældende for ord som kultur, design, proces, innovation osv.
I dag kan alt “æstetiseres”. Det er ligegyldigt om det handler om bamser, russisk kriminalitet ellers børns selvstændige og kreative udfoldelser i et bestemt æstetisk perspektiv, fordi det afgørende bliver, at det bliver underlagt iagttagerens perspektiv, og det vil sige et oplevelsesperspektiv!
Der søges og stræbes ikke længere efter identitet, men intensitet. Ikke ånd, men krop. Ikke alvor, men leg og spil. Dette siges ikke for at forklejne æstetiske aktiviteter som i bedste fald kan føre børn og unge ind i normer og værdier og give en kulturel identitet. Men det er muligvis ikke tilstrækkeligt. For som det tager sig ud lige nu, så kan æstetikken og de æstetiske læreprocesser bruges til hvad som helst.
Æstetik kræver refleksion
Når æstetik defineres som ”en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikeres fra og til og om følelser… udelukker denne definition så refleksion?
At tænke tager tid. Refleksion tager tid. Det er hverken til at føle på eller til at putte i kasser. Æstetik bør måske ikke have en bestemt rolle eller funktion i samfundet og for mennesker.
Måske bruger vi simpelthen for lidt TID på æstetik. Måske når vi slet ikke at tænke os ordentlig om. Måske reflekterer vi ikke nok. Måske har vi slet ikke sat os ned og overvejet om vi har tænkt os om.
Inspirationskilde: Tidsskrift for børne- og ungdomskultur BUKS 57
