Teori U
Har du hørt om den meget omtalte ledelsesteori “Teori U”? Og ved du, hvorfor den er utrolig relevant for dig som leder?
Lad os se nærmere på det her.
Teori U er udviklet af den tysk-amerikanske forsker Otto Scharmer. Scharmer hævder, at vi som mennesker er fastlåste i vores vaner. Med Teori U beskriver Scharmer, hvordan vi som enkeltpersoner og organisationer bryder med denne vanetænkning.
Hvordan er Teori U relevant for mig som leder?
Teori U stiller store krav til dig som leder. Det kræver i hvert fald at du beslutter dig for at lade være med at gøre det samme som du plejer (det som Scharmer kalder for “downloading”). Teori U er relevant for dig lige så snart du arbejder med forandrings- og udviklingprocesser som leder. Teori U er nemlig den mest komplekse model – og samtidig den nemmeste at arbejde med. Fordi det giver sig selv. Du skal give slip før du kan skabe nyt!
Hvad står U’et for?
U’et symboliserer en proces, bestående af 7 trin, som kan som anvendes til at bryde vanetænkningen.
Indledningsvist foretages en gradvis frigørelse fra fortidens vaner og vores tendens til at handle på autopilot. Det bringer os nærmere en større sanseåbenhed og afslapning ift. at skulle mene eller beslutte noget:
På vej ned i Uét
- Trin 1 “downloade” dvs. være ubevidst forudindtaget om hvordan verden hænger sammen. Første skridt er at bryde med vores tendens til downloading, for når du downloader, genbruger man ubevidst fortidige tanke- og adfærdsmønstre. Hermed mister du evnen til at undres over nutiden og du forbliver i vanetænkningen. Ved at bryde med downloadningen begynder du at udvikle evnen til at se tingene med nye øjne.
- Trin 2 “se”, dvs. se problematikken, som den tager sig ud uden vanetænkning. Det gør du ved at nulstille eller parkere den information, vi du har downloadet, så vi kan se verden med friske øjne. Her formuleres en problemstilling og opstilles en målsætning.
- Trin 3 “sanse” dvs. at du skal sanse de bagvedliggende processer og kilder frem for at erfare allerede skabte ting. Det kræver at vi omdirigerer vores opmærksomhed mod nye fænomener, hvormed vores opmærksomhedsfelt vokser.
Bunden af Uét
Dernæst bevæger er vi i en åben, afspændt og ikke-vælgende tilstand, hvor vi lader os inspirere af fremtidige muligheder:
- Trin 4 “skabende nærvær”: beskriver et åbent, kreativt frirum, hvor du ser og sanser det, der er, så vidt muligt uden at lade dig påvirke af tidligere oplevelser og erfaringer. Det gøres uden at handle eller åbne for fremtidens muligheder. Her er sindet, hjertet og viljen åbne og vi er opmærksomme på både det der er omkring os og det fremtiden kan tilbyde. Her er plads til at tvivle, undres og fornemme uden at dømme og give absolutte svar.
På vej op af Uét
Afslutningsvist formgiver du begyndende ideer, der kan udgøre egentlige afprøvninger af prototyper, som du derefter realiserer som konkrete produkter eller tiltag:
- Trin 5 “at udkrystallisere”: her spirer ideerne og du sætter du ord på det du ønsker at frembringe. På den måde giver du dine intentioner og ideer en sproglig og kreativ form.
- Trin 6 “at skabe prototyper” er en eksperimentel udforskning af de foreløbige resultater. Her konkretiseres ideen i en simpel, stiliseret version, der kun indeholder dens væsentligste træk.
- Trin 7 “at performe”: her forbindes ideen med dens rette kontekst, altså de rammer og forhold, den skal frembringes og virke i. Dvs at du først skal finde frem til de optimale forhold for ideens virkeliggørelse, dernæst forene den med dens vilkår, fx en en praksis, rytme eller proces.
Du kan købe flere forskellige bøger om “Teori U” af Otto Scharmer. Vi vil anbefale denne bog: “Introduktion til Teori U“
Jeg beskriver også Teori U i min egen bog “Ser du mennesket” som du kan finde i webshoppen
VisionWalk – Teori U i praksis
Vil du prøve teorien af i praksis, så tag med på VisionWalk. VisionWalk er en 3-dags vandretur for ledere, hvor du hen over 3 dage bevæger dig igennem de 7 faser i U modellen. VisionWalk faciliteres af vandrecoach Kristine Karlshøj.