Essay: Det der med kød og klima

Selv om glæden for kød er stor hos Kim, så vælger vi ikke hvilket som helst kød. De sidste par år har vi været heldige at skaffe ungdyr, der har gået på et engområde ikke langt fra, hvor vi bor på Langeland. Et par landmænd i nærheden var gået sammen om at få afgræsset et stort område, og havde sat højlandskvæg ud. Denne race giver flot mørkerødt kød med rigtig god marmorering.

Forbruget af kød i forhold til klima

Vi ved godt, at det rent miljømæssigt er uhensigtsmæssigt at opdrætte dyr til mad i stedet for at dyrke grøntsager på de samme arealer. Vi har valgt at spise kød alligevel, da vi sørger for at spise kød fra dyr, der har haft det godt, og gjort nytte ved at afgræsse et område lokalt, hvor der ikke kunne dyrkes afgrøder. Vi spiser stort set ikke andet kød, end det vi har i fryseren fra højlandskvæg, og fra de høns vi slagter hvert andet år.

Ifølge beregninger fra DTU Fødevare instituttet spiser en voksen dansker i gennemsnit 48 kg kød årligt. Beregningerne er lavet på baggrund af en kostundersøgelser hos danskerne, og omfatter okse-, svine- og fjerkrækød. En mand spiser i gennemsnit 60 kg, og en kvinde spiser 38 kg.

Vi er klar over, at i Bål Almanak handler 10 ud af 12 årets måneder om kød. Vi er også klar over, det kan virke unuanceret. Vi elsker jo grøntsager. For os er grøntsager en hverdagsspise som for det meste, bliver tilberedt i køkkenet. For os ligger merværdien af bålstegte grøntsager ikke lige så højt som værdien af rå grøntsager.

Der er simpelthen opstået en usagt trend og en challenge her i huset, “lav det bedste måltid du formår, med de råvarer vi selv har dyrket + salt peber” Det er en fest i sig selv, og man lærer, at sætte pris på smagen af ens afgrøder, der indeholder mange flere smagsstoffer end dem i dagligvarebutikken. Vi ønsker, at alle får mulighed for at opleve dette.

Kød over bål er vores hygge, vores frås og vores krydderi der giver glæde og nærvær, på linje med at købe en burger eller pizza med hjem og sidde og hygge med tæpper slynget om sig. Måske vores næste bog skal handle om hjemmedyrkede grøntsager tilberedt med det man har til rådighed.

Døde dyr skal ikke gå til spilde

Der er statistisk stor forskel på mængden af kødforbrug, på basis af data fra henholdsvis forsyningsstatistikken og De nationale kostundersøgelser. Statistikken viser, at vi har mere kød til rådighed, end den mængde vi spiser. Så enten spiser vi mere kød end vi antager, eller også forsvinder kødet som madspild.

Vi har stor respekt for kød. Når man har prøvet at slagte sine egne dyr, så opnår man en bevidsthed om, hvilken værdi kød har. Vi smider sjældent kød ud, og forsøger at bruge alt det vi har. Det er en privat sag om man vælger at leve vegansk og dermed ikke spiser kød, eller man som os har valgt at spise kød, men kun vælge det kød, hvor dyrene har haft et godt liv. Hvis du smider kød ud, er et dyr dræbt forgæves. Døde dyr skal ikke gå til spilde.