Verden har ændret sig, og dermed ændret os mennesker i en positiv retning.
Vi behøver ikke at tage tilbage til det gamle cirkus.
Klumme skrevet til Fyens Amts Avis, maj 2020
Alle blev bange, da corona bølgen skyllede ind over verden. Mennesker døde. Statistikkerne bugnede med antallet af ofre. Aviserne viste billeder af mundbind, plastikhandsker og håndsprit.
Vi ved godt at corona er en pandemi og dermed en verdensomspændende krise. Nogle af os ved også, at en krise er en forandringproces, og at der opstår et “før og efter” som vi skal forholde os til.
Hvad har vi lært af positive ting af coronakrisen?
Både for mennesker og virksomheder repræsenterer coronakrisen en storartet mulighed for visdom og læring. Det er i nemlig i pauserne, at eftertænksomheden indtræffer, perspektiver bundfældes og klogskaben indtræffer. I pauserne (som denne krise jo unægtelig har været for mange af os) er der mulighed for at omprioritere vores liv.
8 gode ting vi har lært af corona:
1. At tage den med ro i naturen
Vi valfarter til naturen. Efter flere uger hjemme på egen matrikel gjorde, at vi desperat tog på skovtur og strandtur alle sammen. Herligt at opleve hvordan vi hver især har fundet ro og inspiration i at vende tilbage til naturen igen.
2. At internet er en livline (også når vi arbejder hjemmefra)
Mange af os har opdaget hvor vigtigt internet er. Faktisk er det vores livline i udkanten. Onlinemøder er det nye sort. Vi har også lært at holde fester, banko og fitness på en skærm.
3. At vi har brug for nærvær
Er jeg den eneste der savner en kæmpe krammer? Vi har lært at nærhed at essentielt for os mennesker. Menneskeligt nærvær betyder alt for os, og vi skal værne om nærværet i hverdagen.
4. At mindre trafik giver mindre forurening
Gaderne har været tomme. Himlen har været stille. Ingen biler eller fly. Kun en bus i ny og næ på landevejen. På satellitkort kan man se at forureningen er lettet og vores luft er blevet mere ren. Det må da siges at være en positiv effekt af en krise.
5. At vi handler lokalt
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har foretaget så mange af mine indkøb lokalt, som jeg har under denne krise. 80 % af mit madbudget er tilfaldet Brugsforeninger på Nordlangeland de sidste 3 måneder. Det er da både tankevækkende – og positivt.
6. At kreativitet giver innovative løsninger
Kriser kan bruges til at udvikle noget nyt. Vi bliver simpelthen mere kreativ af modstand og modgang, og dermed mere innovative. Vi har tidligere set, hvordan vores fællesskab er gået styrket ud af kriser og modgang. Det var fx på 30’ernes økonomiske krise og verdenskrigens ødelæggelser, at vi byggede vores velfærdssamfund.
7. At vi har fået en pause i livet
Coronakrisen har givet os en pause til at stoppe op og gøre status, både som mennesker og som virksomheder. Krise er en storartet mulighed for at omprioritere vores liv. Både samfundsmæssigt, virksomhedsmæssigt og personligt.
8. At grøn omstilling virker
Det har vist sig at vi er villig til at ændre livsstil under en krise. Vi agere simpelthen anderledes, når det er nødvendigt. Denne omstillingsparathed kan blive en kæmpe gevinst for klimaet på sigt, da vi har lært at købe, forbruge og smide mindre ud under krisen.
Det tager 21 dage at ændre en vane
Vi ved fra forskningen, at det tager minimum 21 dage at ændre en vane. Det vil sige, at vi under denne krise har haft alle muligheder for at tillægge os nye gode vaner.
Flere skovture, bedre internet møder, nye former for virtuelle krammere, mere lokal handl og ikke mindst mere grøn omstilling.
Vi har lært at mange møder kan konverteres til onlinemøder. At det ikke er nødvendigt at transportere os 2 timer til arbejde når man kan arbejde hjemmefra. Vi har også lært at vi mangler nærværet i samtalerne.
Vi vil være nogle skarn, hvis vi i løbet af de næste måneder taber alt det på jorden igen. Danmark åbner gradvist nu. Hold nu fast i dine nye gode vaner. Vi behøver ikke at køre med 120 km i timen igen. Vi behøver ikke. Du bestemmer faktisk selv om du vil hoppe på den cirkusvogn igen, og tage tilbage til det gamle cirkus.
Karlshøj Academy
Nysgerrig ? Tjek ud hvad Karlshøj & Co skabte i et kvikt øjeblik under coronakrisen HER