Kommunerne bruger (for) mange penge på konsulenter og rådgivere.
Socialdemokratiet ville midt i valgkampen flytte tre milliarder kroner fra konsulenter til kernevelfærd. Partiet foreslog et loft over, hvor mange penge det offentlige måtte hyre konsulenter for. Det er særligt staten som bruger konsulentydelser til analyser og byggerier. Ifølge DR nyhederne bruger det offentlige samlet omkring 11 milliarder om året på konsulentydelser.
Skal rådgivnings- og konsulentbranchen være urolig nu? Skal kommuner og stat være urolige for at de får samme rådgivningsopgaver udført? Nej.. ingen panik. For det første så bestemmer kommunerne selv hvad de vil bruge deres penge til. (sådan i store træk). For det andet, så sorteres ubrugelig konsulentbistand fra af sig selv. Over halvdelen af den rådgivning der købes ind af det offentlige går til rådgivning af byggerier og juridisk bistand. Dernæst handler det om indkøb af ledelsesrådgivning og revision. Altså rådgivning som er både faglig funderet og meget relevant. Det er højt specialiseret viden som indkøbes via udbud på bestemte opgaver og byggerier.
Køb begavet ind
Langt størstedelen af forvaltningscheferne i de danske kommuner mener, at penge til privat rådgivning og konsulentydelser er givet godt ud. Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv fra 2018. Samtidig udtrykker 89 pct. stor tilfreds med de ydelser, som rådgiverne og konsulenterne leverer. Dermed sætter forvaltningscheferne en tyk streg under, at private rådgivere og konsulenter er værdifulde i den kommunale opgaveløsning.
Selv om der er stor tilfredshed, så handler det om at bruge eksterne konsulenter mere begavet i fremtiden. Derved kan både stat og kommuner spare penge på rådgiverkontoen, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Et par gode bud:
Her får du et par bud på, hvad vil det sige at bruge konsulenter mere begavet når man er offentlig leder og har brug for at hyre en ekstern konsulent.
- Gå i dialog med eksterne rådgivere inden du udbyder opgaven. På den måde får du mere for pengene i stedet for at konsulenterne skal indregne høje transaktionsomkostninger (prisen for at udregne tilbud som man ofte ikke får)
- Tag ansvar for at være en god kunde. Køb ind efter klare og veldefinerede mål. Overvej hvad du skal bruge rådgiveren til inden du ringer, det sparer en masse timer til opgaveafklaring og måske skift af rådgiver undervejs.
- Overvej om du kan kompetenceudvikle dine medarbejdere samtidig med at du køber specialiseret viden, ved at udnytte rådgiverens specialviden sammen med dine medarbejderes specialviden.
- Udnyt rådgiverens tilstedeværelse og fleksible mulighed for at “stikke en finger i jorden” i organisationen. Lær af opgaveløsningen, så I selv kan løse en større del af opgaven internt næste gang.
- Betal for effekt og værdi i stedet for timepris på en opgave. I fremtiden kommer vi til at se flere “projektpriser”, hvor det er værdien af opgaven der betales for i stedet for betaling af timebetaling af opgaver. Det giver mulighed for at levere og implementere et bedre resultat.
- Implementer den nye viden i stedet for at lægge en “must have” rapport i skuffen. Meget simpelt, og utrolig besparende. Alternativt, så lad vær med at ringe efter en rådgiver, hvis I alligevel ikke ønsker at implementere den nye viden.
Design af gode processer
Offentlige institutioner og forvaltninger har et indgående kendskab til egne arbejdsprocesser og udfordringer. Det vil sige, at de har gode mulighed for at være meget mere skarpe på hvilke konkrete rådgivningsydelser de har brug for.
Jeg tror på at fremtidens konsulentydelser i det offentlige udgøres mere af de personlige relationer. Det gode makkerskab på tværs af offentlige og private virksomheder i form af tillidsbaseret rådgivning og sparring. De giver nemlig bedre processer når køber og sælger har en god relation og har tillid til hinanden.
Der ud over så handler det om at designe gode processer i fremtiden. Ingen gider at spilde tiden, lave dobbeltarbejde eller skabe noget som ikke giver mening. At designe gode processer gælder både nye bygninger, bedre borgerservice og menneskelige udviklingsprocesser.
I undersøgelse fra Dansk Erhverv peger 45 % af de adspurgte forvaltningschefer på at lederrådgivning er en væsentlig og vigtig konsulentydelse. En rådgiver udefra er katalysator for forandring, og kan være med til at skabe nye indsigter. En rådgiver er en sparringspartner som tilbyder skræddersyede løsninger til den enkelte kommune, styrelse eller institution.
Implementeringen er selve besparelsen
Der hvor jeg kan se den største effektiviseringseffekt er på implementering af forandringer. Det betyder i første omgang at der skal bruges en smule flere midler på rådgivning og design af de gode processer, men på den lange bane vil det gøre, at mange konsulenter kan spares væk, da mange konsulentrapporter ofte ender i skuffen, og netop ikke bliver implementeret.
Mine råd til offentlige ledere er derfor:
- Skab gode relationer og hyr færre konsulenter.
- Gør den proces færdig som I er gået i gang med ved at tage implementeringen alvorlig.
- Tag medarbejderne med i udviklingsarbejdet, og sørg for en menneskelig implementering i dagligdagen.
Det er dér at pengene til konsulentydelser kan gøre bedst gavn på den lange bane.
Vær ikke bange for de dygtige og kloge konsulenter. Vi kommer ikke og æder velfærden op. Vi er nødvendige for at hele den offentlige sektor fortsat er innovativ og fremsynet, og kompetenceudvikler sig mod fremtidens udfordringer og glæder i samfundet. Og vi elsker at arbejde sammen med jer!
Langt størstedelen af forvaltningscheferne i de danske kommuner mener, at penge til privat rådgivning og konsulentydelser er givet godt ud. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. Samtidig udtrykker 89 pct. stor tilfreds med de ydelser, som rådgiverne og konsulenterne leverer. Dermed sætter forvaltningscheferne en tyk streg under, at private rådgivere og konsulenter er værdifulde i den kommunale opgaveløsning.
”Vores analyse viser, at private rådgivere og konsulenter er værdifulde for kommunerne. Det er meget populært at kritisere det offentliges brug af privat rådgivning, men faktisk tilfører rådgiverne professionelle ressourcer, som kan bruges fleksibelt, ligesom den specialiserede faglige viden, rådgiverne har, kan være med til at finde nye og bedre måder at løse opgaverne på,” siger Daniel Møller Jensen, politisk konsulent i Dansk Erhverv.
Kommunerne købte i 2016 rådgivningsydelser for i alt 9,7 mia. kr. Det svarer til en vækst i indkøb af rådgivningsydelser på 2,9 pct. over 2 år.
Private rådgivere og konsulenter giver bedre service til borgerne
Når kommunerne køber private rådgivere og konsulenter, der bidrager med specialiseret faglig viden, resulterer det ofte direkte i bedre service for borgerne. Sådan svarer over halvdelen af forvaltningscheferne.
”Private rådgivere leverer kvalificerede løsninger til gavn for borgerne. Kommunernes ansatte har typisk ikke samme ekspertise eller erfaring med den givne opgave, fordi det ikke er opgaver, der løses ofte. Derfor kan private rådgivere og konsulenter løfte serviceniveauet i kommunerne, og det giver alt mulig mening at få det bedst mulige afkast af skatteborgernes penge,” siger Daniel Møller Jensen og fortsætter:
”Det understreger samtidig, hvor vigtigt det er, at vi sammen med rådgiverbranchen fortsat arbejder med – og bliver bedre til – at synliggøre den værdiskabelse, rådgiverne tilfører i kommunerne. For vi ved, at der er et uforløst potentiale i øget offentlig-privat samarbejde. De gevinster skal vi have høstet,” siger Daniel Møller Jensen.
